«SAM OG ARVEN» by Pirkko Maija Helena Aarnio-Faaborg

På Sams 16-års fødselsdag får han at vide, at han skal overtage de gamle huse og skoven, som har været hans farmors families hjem i flere generationer, end nogen kan huske. Han får at vide, at der med arven følger en forpligtelse; at han skal beskytte stedet med alle sine evner, studere stedet og forstå dets “flerdimensitet”.
Sam påtager sig opgaven, som kommer til at udvide hans opfattelse og viden ud over almindeligt kendte grænser. Det bringer ham og et par af hans bedste venner ud i et spændende forløb af hændelser.
Sam får overrakt nøglen til farfars bibliotek. Han har, engang for flere år siden, været derinde med sin farfar, men han har næsten glemt, at rummet er der, fordi døren var svær at få øje på ligesom andre ting i det gamle hus. Det er, som om døre og rum, eller sågar husene, ikke kan ses hele tiden.
Inden længe opdager Sam, at stedet og ikke mindst den meget gamle og uberørte naturskov gemmer på en stor hemmelighed, som bevogtes af nogen, som Sam ikke har vidst, eksisterede.
Lidt efter lidt bliver Sam indviet i naturens skjulte kræfter, underligt sprog og kommunikationsmåder for at kunne hjælpe i en vanskelig sag, som truer ikke kun skovens fred og liv, men som også kan medføre en meget større naturkatastrofe.

Uddrag af bogen
En lille klokke ringede.
Jonas Klip skyndte sig hen til en lille fordybning i væggen ved den dør, hvor Ris var gledet ud og ind, og tog en fyrsvamp op til øret.
Det er en af vores talesammen, forklarede Maya, da hun så, hvor forundret Sam, Jakup og Mina så ud. Polyporusi vokser i træerne, som har rødder, som rører andre rødder. Alle skovene er forbundet.
Det lød ganske fornuftigt, tænkte Sam og prøvede at spidse ørene, da han hørte Jonas Klip udråbe; godt nok med anderledes ord, men Sam forstod alligevel det meste:
“Åh nej! Ikke nu der også! Vi har lige fået besøg. Ja, ja! De har endelig fundet frem og har det fint. Kan jeg ikke rode tilbage, når vi har talt …?”

Om forfatteren
Pirkko Aarnio-Faaborg er opvokset i Helsinki i Finland, hvor hun var i byen om vinteren og tilbragte somrene i familiens sommerhus, i skoven, ved en af de mange tusinde søer, med sine forældre og storebror. Hun har gennem sin opvækst haft et nært forhold til naturen, hvor de gamle skove blev hendes frirum og legeplads. Efter endt gymnasium og gartnerskole studerede hun til landskabsarkitekt på Arkitektskolen i Aarhus. Hun har været meget produktiv inden for sit felt og har gennem sin karriere opbygget en bred viden om natur og landskab samt kendskab til sten, flora og fauna. Hun har en dyb forståelse for naturen og nødvendigheden af et kærligt samspil mellem mennesker og natur.